Rumteleskopet nåede en milepæl flere år før forventet, da det ofre tog dets 100.000 optagelse den 22. juni 1996.
Det seks år gamle jordomkredsende observatorie har i gennemsnit foretaget 1389 optagelser pr. måned, et antal, som ville gøre enhver fotograf misundelig. Space Science Institute tilskriver dette en bedre styring af teleskopets observationstid. "Uden denne effektive styring, ville det have taget os mindst 10 år at opnå 100.000 optagelser", fortæller instituttets direktør Robert Williams, og fortsætter: "Dette betyder, at vi er i stand til at formidle endnu flere interessante videnskabelige resultater til astronomerne og offentligheden."
Mere end 25% af optagelserne blev anvendt til at undersøge galakser og galaksehobe og andre 25% på stjerner og stjernehobe. Rumteleskopet har taget optagelser af omkring 10.000 objekter. Billederne af galakser og planeter repræsenterer et rejsekatalog af eksotiske, himmelske steder. Jupiter og Saturn topper Hubbles hitliste. "At opnå 100.000 optagelser så hurtigt er virkelig en utrolig stor bedrift", fortsætter Williams. "Især når man tager i betragtning, at Rumteleskopet kun kan observere 50% af tiden grundet Jordens okkultation (hvor Jorden blokerer for Hubbles syn) og det såkaldte South Atlantic Anomali (et højstrålingsbælte, hvorigennem Rumteleskopet ikke kan observere).
Stanley, hvis gruppe fører opsyn med videnskabelige forslag og udvælger disse, giver to eksempler på fremskridtene i observationseffektiviteten. I juli 1993 begyndte videnskabsfolk at anvende en anden båndoptager ombord på teleskopet til at gemme videnskabelige data. En båndoptager kan kun gemme mellem 10 og 14 optagelser fra Wide Field og Planetary Camera 2.
Et andet eksempel er tilførelsen af nyt software i 1995, som gør det muligt for Rumteleskopet at gøre bedre brug af Rumteleskopets 96 minutter lange observationstid i dets bane om Jorden. Softwaren ombord gør det muligt for astronomer at få flere videnskabelige data pr. baneomløb. Inden Rumtelskopet blev opsendt i 1990, havde videnskabsfolk regnet med en 35 procents effektiv observationstid. Men allerede halvandet år senere, i oktober 1992 nåede man 38 procent. Dette procenttal er blevet stadig højere siden. I 1995 var gennemsnittet 47 procent og fra januar til april i år, 52 procent. Rekorden nåede man i december 1995, da man foretog den såkaldte Hubble Deep Field optagelse. Igen var planlægning nøglen til succes.
Tycho Brahe Planetarium ønsker tillykke!